drv8825 stepmotor driver

25.00 DKK incl. moms

På lager

Varenummer (SKU): E5-1 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Simpel stepper driver, som typisk bruges til stepmotorstyring ved 3D-printere (evt. sammen med vores RAMPS v1.4) eller CNC controller (Arduino CNC shield).
Drv8825 er stepstick bud på en erstatning for den “goe” gamle A4988. Den største salgstale går på at drv8825 kan tåle mere strøm (2.5A vs 1,5A) og understøtter op til 1/32 microstep – mod 1/16 for A4988.

I 3D printer forums er der dog forskellig holdning til om drv8825, er bedre end A4988 – Hos Ardu har vi gode erfaringer med begge drivere, og tør ikke udråbe en egentlig vinder.

Features

  • Seks forskellige step modes opløsning: full step, half step, 1/4-step1/8-step1/16-step, 1/32-step
  • Understøtter både 3.3 V og 5 V logik
  • Indbygget beskyttelse: Temperatur – thermal shutdown, Strøm – overcurrent shutdown, Spænding – undervoltage lockout
  • Pin kompatibel med A4988, og kan erstatte A4988 i de fleste opstillinger (f.eks. RAMPS v1.4) – se montering i link nedenfor
  • Justerbar strømkontrol via potmeter for maksimal motorbeskyttelse

drv8825 i praksis

Driveren er typisk justeret til 1.4 ampere strømbegrænsning fra producenten, dette er dog ikke garanteret.
Hos Ardu anbefaler vi derfor, at du får oplyst data på din stepmotorer og selv justerer din stepperdriver, inden du kører lystigt med din stepmotor.

Justering

At justere drv8825 er heldigvis ikke så svært – se vores normale procedure for justering af drv8825 sammen med RAMPS v1.4 her (vær opmærksom på advarsel nederst).

Trin for trin

  • Vær sikker på der IKKE er spænding på din controller (MEGA2560 + RAMPS v1.4)
  • Isæt drv8825 på RAMPS board (se stepstick pdf-document side 8)
  • Forsyn RAMPS v1.4 med spænding (12V) på den grønne konnektor (GND længst mod kanten) – der behøves ikke være +5[V] forsyning til MEGA2560/RAMPS.
  • Indstil et multimeter til at måle DC spænding (Vdc) – måleområde op til 2[V].
  • Mål med multimeteret fra GND til Vref. GND tages nemmest ved det grønne powerstik på RAMPS boardet – Vref måles på potentiometeret på drv8825 (metalpladen der bruges til justering).
  • Beregn din Vref spænding som Vref = Imotor/2 – hvor Imotor er den strøm som er opgivet hos din leverandør af stepmotorer. Eksempel Imotor=1.7[A] giver en Vref på 0.85[V].
  • Juster potentiometeret på drv8825 indtil multimeteret viser den rigtige Vref spænding  —– Vref spænding øges hvis du drejer potentiometeret mod uret.

ADVARSEL: Det er meget småt med plads til at måle/justere. Pas på du ikke kommer til at kortslutte med måleprobe og skruetrækker – så kan du hurtigt aflive driveren.
Kølepladen kan have elektrisk forbindelse med kredsløbet, den må heller ikke berøres med probe/skruetrækker !!!

Sidste advarsel – HUSK AT MONTERE KØLEPLADE INDEN DER TILSLUTTES EN STEPPERMOTOR !!!

Læs evt. mere om justering af referencespænding.

Indstilling af opløsning/stepmodes

MODE0MODE1MODE2Microstep Resolution
LowLowLowFull step
HighLowLowHalf step
LowHighLow1/4 step
HighHighLow1/8 step
LowLowHigh1/16 step
HighLowHigh1/32 step
LowHighHigh1/32 step
HighHighHigh1/32 step

Hvor MODE0, MODE1 og MODE2 referer til de pins som sidder under driveren på RAMPS board.
Low betyder der ikke skal være en jumper (åben) og high betyder der skal være en jumper (lukket)

Mere data:

Texas Instrument beskrivelse af driverchip

StepStick Datasheet V1.0 (Note: Vref er ændret i forhold til datasheet: Vref = Imotor/2)

Yderligere information

Vægt25 g